devolution.dk
Michael J. Behe nævner i sin nye bog ”Devolution – om hvordan den nyeste DNA-forskning udfordrer evolutionsteorien”, hvordan store forsøg med studier af bakterien E. Coli og fisken Cichlid viser, at der forekommer mange mutationer, hvoraf de fleste er skadelige og nogle få er gavnlige. Dermed bliver det skadelige mutationer som styrer artens fremtid og gør at arten overlever og får afkom, men senere viser det sig at de mangler nogle virkemåder fra de beskadigede gener. Derfor overlever arten kun et stykke tid.
Det er ligesom et skib i havsnød, hvor man kan redde livet umiddelbart ved at smide kompas og andre vigtige ting overbord, for at lette skibet. Senere kommer man alvorligt til at mangle disse ting.
Dermed er mekanismen devolution = de mange skadelige mutationer bliver styrende, arten overlever og får afkom, senere mangler den nogle virkemåder fra de beskadigede gener, arten overlever kun et stykke tid.
Darwin havde den erkendelse, at alle dyr, planter og mennesker var i slægt.
Han foreslog mekanismen: evolution.
Darwin kendte i 1800-tallet ikke til gener, DNA og mutationer da han formulerede den berømte sætning:
"De bedst egnede overlever". Han formodede, at for eksempel svære hungersnødtilfælde i fortiden gjorde, at kun den del af en art, som var særligt egnet til at overleve fik afkom. Derved ville arten med tiden ændre sig i den retning som gjorde individerne særligt egnede til at overleve. Med tiden blev ændringen så stor, at der var tale om en ny art.
Behes data og teori gør, at sætningen må modificeres til:
"Den bedst egnede overlever, et stykke tid". Nogle individer med beskadigede gener overlever og får afkom. Senere kommer de til at mangle nogle virkemåder fra de beskadigede gener. Dermed dør arten. Behes mekanisme: devolution.
Behe har ikke data for starten af levende væsener og tilslutter sig (derfor) den erkendelse, at alle dyr, planter og mennesker er i slægt.
Gælder devolutionsmekanismen for alle dyr, planter og mennesker nu, i fortiden, i fremtiden?
Behe nævner isbjørnen, at den og den brune bjørn er udskilte fra hinanden. Isbjørnen har en gang i fortiden fået skadelige mutationer, som gjorde at den overlevede. Idag har den sin niche i Arktis. Hvis indlandsisen smelter kommer den til at mangle nogle virkemåder fra de beskadigede gener. Dermed dør den.
Redaktion: Tidsskriftet Origos redaktion ( http://www.skabelse.dk/ ).
Send gerne spørgsmål/data/bidrag til redaktionen: redaktion@devolution.dk .